Bliv medlem af Skovlundegård Rideklub

Hvis du er opstalder, part eller går til ridning på Skovlundegård skal du være medlem af Skovlundegård Rideklub (SGR). Det samme gør sig gældende, hvis du ønsker at være med til de ridesportslige aktiviteter arrangeret af rideklubben eller stille op til stævner for SGR. 

Klubben afholder både D-stævner i dressur, elevstævner i dressur, spring og ringridning samt udbyder en masse andre aktiviteter henover året - både med og uden hest.

Kontingentet opkræves årligt 1. januar. Ved indmeldelse efter 30. juni opkræves der kun for ½ års medlemskab for det indeværende år - ved førstkommende årsskifte opkræves der fremadrettet for et helt år pr. 1. januar.

Juniormedlemskab

Juniormedlemskabet er for dig under 18 år. Du kan være juniormedlem til og med det år, du fylder 18.

Du er ikke valgbar til bestyrelsen før du fylder 18 år, men du har stemmeret på generalforsamlingen. Det er dog din forælder/værge, som skal udøve din stemmeret. Som juniormedlem har du også mulighed for at indgå i Ungdomsudvalget, som planlægger og afholder forskellige aktiviteter og arrangementer henover året.

Du kan melde dig ind som juniormedlem her.

Seniormedlemskab

Seniormedlemskabet er for dig over 18 år. Du er valgbar til bestyrelsen og har stemmeret.

Du kan melde dig ind som seniormedlem her.

Passivt medlemskab

Med et passivt medlemskab, kan du støtte Skovlundegård Rideklub med 100 kr. om året.

Som passivt medlem har du ikke mulighed for at starte stævner i eller for klubben. Som passivt medlem har du dog ret til at deltage i klubbens aktiviteter, som er af ikke-ridesportslig art.

Passive medlemmer har stemme- og valgret fra de fylder 18 år.

Du kan melde dig ind som passivt medlem her.

Udmeldelse af klubben

Ønsker du at melde dig ud af Skovlundegård Rideklub skal det ske til bestyrelsen på sgr@outlook.dk

Bemærk at udmelding vil have virkning fra udgangen af et kalenderår og skal derfor senest ske d. 31. december, for at undgå opkrævning det efterfølgende år.

Øvrigt omkring medlemskab af Skovlundegård Rideklub

Øvrige oplysninger omkring medlemskab og kontingent kan ses ud af vores vedtægter §4-6, som du finder her.