Vedtægter:
Stk. 1. Klubbens navn er Skovlundegård Rideklub. Forkortelse: SGR
Stk. 2. Klubbens hjemsted er: Guldborgsund Kommune
Stk. 1. Klubbens formål er: At skabe rammerne for medlemmerne af Skovlundegård Rideklub, så de aktivt kan udøve ridesport og tilhørende aktiviteter.
Rideklubben er medlem af Dansk Ride Forbund under Dansk Idrætsforbund, hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til, at rette sig efter de to nævnte forbunds reglementer og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbunds fastsatte voldgiftbestemmelser.
Stk. 1. I klubben kan optages junior- og senior-medlemmer. Unge mennesker kan kun optages som junior-medlemmer til og med det år, de fylder 18 år.
De er ikke valgbare til bestyrelsen før man er fyldt 18 år.
Ethvert medlem har stemmeret på generalforsamlingen, og det har medlemmer under 18 år således også, men det må antages, at det er en forælder (indehaver af forældremyndigheden), der udøver denne ret.
Passive/støtte medlemmer kan optages i klubben uden ret til at deltage i ride sportslige aktiviteter, men har stemmeret og valgret fra de fylder 18 år.
Stk. 2.
Indmeldelse sker ved oprettelse af profil på foreningens hjemmeside og køb af hhv. junior- eller seniormedlemskab. Medlemskabet kan købes direkte på foreningens hjemmeside, eller der kan fremsendes link til betaling ved henvendelse til bestyrelsen via foreningens mail.
Medlemskabet er først gældende, når medlemmet har betalt kontingentet. Optagelse af umyndige kræver samtykke fra forældre/værge.
Stk. 3. Udmeldelse skal ske ved henvendelse til bestyrelsen via foreningens mail og vil have virkning fra udgangen af et kalenderår.
Stk.1. Medlemskontingent for næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen for et år ad gangen og forelægges den ordinære generalforsamling til endelig godkendelse.
Kontingentet opkræves årligt hver d. 1. januar.
Kvitteringsmail for betaling af kontingent vil gælde som medlemskort. Der kræves gyldigt medlemskort for at benytte klubbens faciliteter.
Stk. 2. Er kontingentet ikke betalt senest 1 måned efter forfaldsdato, kan medlemmets rettigheder ophøre og vedkommende kan kun genoptages på ny mod betaling af restance samt kontingentbeløb, indtil lovlig udmeldelse har fundet sted. Forfaldet kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette og udmelde et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter at have modtaget påkrav herom.
Stk. 3. Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar overfor generalforsamlingen.
Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.
Medlemmet skal have adgang til at udtale sig overfor bestyrelsen, inden 8 dage.
Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne).
Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Ride Forbunds Disciplinærudvalg inden 4 uger.
I det af § 6B omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride Forbunds Disciplinærudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idrætsforbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (eksklusion).
Stk. 1. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året i 1. kvartal og indkaldes med mindst tre ugers varsel med angivelse af dagsorden ved offentliggørelse på vores hjemmeside og facebook- sider.
Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldet kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4. Dagsorden for den ordinære generalforsamling, skal mindst indeholde følgende punkter:
Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.
Stk. 6. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal (én over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes når mindst 1/3 af medlemmerne
Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger.
Stk. 1. Klubbens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af 6 medlemmer. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for en 2-årig periode således, at der et år vælges 4 medlemmer og næste år 3 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen leder klubben i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 3. Senest 2 uger efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger formand, næstformand, kasserer og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte op til 5 underudvalg og/eller arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver. I underudvalg og arbejdsgrupper skal bestyrelsen være repræsenteret ved mindst et medlem.
Stk. 5. Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, men i øvrigt efter behov eller på forlangende af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Formanden – eller i dennes fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske herom overfor formanden.
Stk. 7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer er til stede.
Stk. 8. Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne, og et beslutningsreferat underskrives ved det enkelte mødes afslutning. Ved møder med enkeltpersoner eller offentlige myndigheder m.m. underskrives protokollen af bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøde.
Stk. 1. Klubbens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk. 3. Klubbens regnskab føres af kassereren, der tillige fører klubbens medlemsregister.
Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer (såfremt revisor er valgt).
Stk. 5. Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse og kan rekvireres af klubbens medlemmer tillige med forslag til budget for det kommende år.
Stk. 6. Ejerne af Skovlundegård fastsætter i samråd med bestyrelsen den årlige leje, der skal betales for benyttelse af faciliteterne på Skovlundegård.
Stk. 1. Klubben tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i foreningen. Ved optagelse af lån og ved salg samt ved pantsætning af fast ejendom tegnes klubben af den samlede bestyrelse.
Stk. 2. Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtelser.
Stk. 3. Klubben har ikke tegnet nogen form for forsikringer for dets medlemmer, hvorfor der henvises til medlemmernes egne forsikringer.
Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslag fremgår af dagsordenen.
Enhver ændring af lovene skal indberettes til DRF til godkendelse.
Stk. 2. Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling de vedtages på.
Stk. 1. Opløsning af klubben kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver almennyttige formål efter den opløsende generalforsamlings nærmere bestemmelser.
Stk. 1. Således vedtaget på Skovlundegård Rideklubs ordinære generalforsamling april 2005.
Stk. 1. Således vedtaget på Skovlundegård Rideklubs ordinære generalforsamling april 2009.
Stk. 1. Således vedtaget på Skovlundegård Rideklubs ordinære generalforsamling februar 2010.
Stk. 1. Således vedtaget på Skovlundegård Rideklubs ordinære generalforsamling marts 2019.
Stk. 1. Således vedtaget på Skovlundegård Rideklubs ordinære generalforsamling marts 2024.