Ordensreglement

- Benyt altid skraldespande (placeret rundt omkring ved staldene) eller containeren på parkeringspladsen.

- Sørg altid for at feje/rive efter dig efter strigling, dette gælder både efter opsadling og afsadling.

- Behandel altid Skovlundegårds inventar (udstyr, strigler, koste m.m.) med respekt, og sørg altid for at striglepladser, toilet, rytterstue, udendørsarealer osv. efterlades pæne og ryddelige. 

- Rygning og åben ild er strengt forbudt i stalde, lader eller ridehal, der henvises til kun at ryge ved de fremstillede rygesteder/askebægre.

- Stalden er hestenes hjem! Derfor er råb, skrig, voldsomme lege og løb i og omkring stalde/heste forbudt. 

- Parkering: Der bedes køres i et roligt tempo i vores indkørsel (maks 5 km i timen), du kan ofte møde børn, ryttere og heste, samt andre af gårdens dyr. 

Husk at passe på hinanden!

 

Staldreglement 

- Heste/ponyer skal altid føres i grime og træktorv.

- Sørg altid for at ponyen/hesten er under opsyn når den er bundet på striglepladsen, skal du hente noget, så lav en aftale med en anden person fx en anden rytter eller en forældre om at holde øje med din hest.

- Hestens udstyr har plads i sadelrummet, dette er markeret med navn. Det er dit ansvar at udstyret kommer pænt tilbage på sin plads efter brug - opbindingsbomme m.m. er ikke sadelknager. 

 

Sadlen har tre pladser:

- I sadelrummet 

- På din arm 

- På hestens ryg

 

OBS! Gå aldrig fra en sadel på en hest, hvis sadlen ikke er fastspændt. Rykker hesten sig, kan sadlen falde ned og i værste fald gå i stykker.

- Hestens bid vaskes efter brug, dette er kun tilladt på vaskepladsen eller ved vandhanen ved Bellas boks (ikke på toilettet eller ved vandhanen ude foran toilettet)

- Er du den sidste i stalden slukkes lyset, så hestene kan få fred og nattero - stalden forladen senest kl 22 i hverdage og i weekenden kl 21.

 

Dyrevelfærd

- Det er ikke tilladt, at slå eller afstraffe dyrene på Skovlundegård. Man må gerne være konsekvent og sige fra, men det skal altid gøres ud fra god horsemanship. Hvis hesten viser tegn på modværge skal ens udgangspunkt altid være "Hvad forsøger han/hun at sige til mig?"

- Hvis man oplever at dette ikke efterkommes, så har man pligt til at sige fra eller gribe ind. Bliver du i tvivl eller lytter personen ikke til dig, så kontakt bestyrelsen.

 

Trivsel

Du skal altid behandle andre som du gerne selv vil behandles, vi er et sted hvor der skal være plads til alle <3 

- Sig altid "hej" og "farvel" når du kommer og går.