Miniput hold for de mindste ryttere
Holdet er for de 2-6 årige, man starter i stalden med underviser hvor man sammen sadler ponyen op. Derefter går man på ridebanen/ridehuset, hvor der rides ca. 30 min. Undervisningen foregår primært i skridt, hvor der rides forskellige lege, øvelser der styrker børnenes balance og koordination samtidig med, at der er en masse samvær med de dejlige ponyer.
Vi har små ponyer, så alle kan være med 😀
Der kræves ingen erfaring for at deltage.
Forældre er selv med til at trække, så husk lukkede sko, som er gode at gå i.
Tilmelding:
Hvis du ønsker at gå til ridning, har du mulighed for at få en prøvetime. Ønsker du en prøvetime, så kontakt os på sgr.elevskole@gmail.com
Hvis du herefter fortsat ønsker at starte til ridning, tillmelder du dig ventelisten på det ønskede hold (nederst her på siden). Bemærk, at der skal oprettes en profil med rytterens navn, fødselsdato og adresse. Er rytteren under 18 år, er det forældrens kontaktoplysninger (mail og telefonnummer), som anføres i profilen.
Vi sender dig herefter en invitation på mail til det tilmeldte hold, som skal godkendes. Husk at tjek din uønskede post.
Når man tilmelder sig elevskolen, betaler man med det samme og derefter bliver pengene automatisk trukket hver måned d. 1. Man skal derfor først tilmelde sig, den måned man starter.
Det kræver et medlemskab af Skovlundegård RIdeklub for at gå til ridning. Kontingentet opkræves årligt
Afmelding af hold:
Ønsker du, at afmelde dig af hold skal det ske til bestyrelsen på sgr@outlook.dk
Bemærk venligst, at der ved afmelding af hold er en afmeldingsfrist på løbende måned + næste måned.
Ved opsigelse skal der derfor også betales for løbende måned + næste måned. Du er selvfølgelig berettiget til at være med i elevundervisningen for den periode, der er betalt for.
Hvis du ønsker, at afmelde hold, men stadig ønsker at være medlem af klubben, skal det tydelig fremgå af mailen du sender - ellers udmeldes du automatisk af klubben fra udgangen af kalenderåret.